SOL OVER INDRE BY og historien om en mavepine er tredje bind i den prisbelønnede billedbogsserie, om spilopmageren Sol, der bor alene med sin mor, som har fået hende med hjælp fra Donor.
Der er arbejdsdag nede i gården, og der skal males, fejes og fjernes skrald. Men Sol har det med al slags arbejde, som hun har det med at få klippet negle. Og sengetider. Og ost. Hun er helst fri. Til gengæld kan hun rigtig godt lide fest, kanelsnegle og slik, men hvordan skal hun få det uden at tage del i arbejdet?
Bogen er gennemillustreret af Emilia Rubæk. Fra ca. 3 år.